Posts filed under 'sygdomsforebyggende'
Oh Danmark

Min basis tillid til mennesker har fået et brist!
I Orø Urtehave har vi tillid til vore gæster, haven er en selvbetjenings have, man lægger 20 kr. i en kasse. så kan man frit låne to bøger om lægeplanter og selv betjene sig med varer.
Nu har vi indenfor de sidste 10 dage været udsat for episoder, som vi ikke før har prøvet. Og det får mig til at overveje, hvad sker der derude i verden med etikken og moralen?
For 10 dage siden var der én, som fjernede den allerflotteste duftgeranie, som jeg i 5-6 år havde hæget om for at få til at blomstre og nu var det lykkedes. Jo, den er sjælden men….
Så kom en rundvisning, hvor arrangøren ikke helt havde fået aftalt éntre osv og betalt samlet. Da kassen blev talt op manglede 10 betalinger. Det betyder meget for et lille, filantropisk sted som haven.
Dagen efter fandt vi En af vore bøger totalt gennemblødt liggende i haven. Det har vi godt nok heller ikke prøvet før!
Og som kronen på den slags episoder var der én som tog en prøve på vor muskelcreme med hjem. Gansk vist med låget fra morgenfruesalven.
To af episoderne kan skyldes ubetænksomhed og manglende orientering , men to kalder jeg gemen tyveri.
Hvorfor? er der virkelig sket et skred i den almene moral og etik?
Men håbet er lysegrøn så jeg vil se for mig at det blot var tilfældigheder, dog vil en lille mistænksomhed være svær at udryde.
Add comment maj 28, 2008
Livets balance

Livet er balance. Vi er skabt til balance. Opgaven i livet består i at skabe balance. Balance mellem krop, sind og ånd. Vi fødes ofte med ubalance. Vi kalder det arv. Men vi kan også kalde ubalancen uløste opgaver fra forrige inkarnationer. Fødselshoroskopet er et unikt stykke værktøj til at undersøge hvilken ubalnce vi er kommet ind i tilværelsen med uanset om man tror på reinkarnation eller ej.
Billedet er et fødselshoroskop for det øjeblik jeg startede med at skrive om astologi på denne blog. Det kunne lige så godt være fødselshoroskopet for et mennesket som er født i netop dette sekund på Orø!
I medicinsk astrologi er månen i fødselshoroskopet meget betydningsfuld. Vi er så vandt til at at tolke vore solstegn altså der hvor solen stod i vort fødselshoroskop. Solen er også vigtig for den fortæller os om hvad vi har tænkt os at blive gode til her i livet.
I medicinsk astologi undersøger vi meget grundigt månens tegn, dens element, dens forbindelse til de øvrige planeter. Se mere på www.langdal5.dk/klinik/index.htlm
Fortsættelse følger……
Add comment april 21, 2008
Ingefaer

Dette er dansk ingefær. Det er en lægeplante, som med stor glæde kan anvendes af rigtig mange mennesker. Roden stimulerer nemlig det perifære kredsløb. Det betyder, at har man kolde hænder og fødder er ingefær lige sagen. Den danske ingefær har små knolde, så jeg foretrækker at købe den udlanske ingefær. Man river den og drikker den i te. enten for sig selv eller sammen med urtete eller sort te.
3 comments april 16, 2008
Det grønne drys – løvetand
Løvetand elle mælkebøtte dukker nu frem over alt. For mange år siden, da jeg boede i Schweiz kunne jeg forstå, hvorfor så mange mennesker gik med rumpen i vejret på markerne ivrigt beskæftigede. Det viste sig at de skar mælkebøtter op til salat.
Mølkebøtte er en bitterurt. Bladende har i det tidlige forår et godt vitamin og mineraltilskud og en leverstimulerende virkning. Blade fra mællebøtte drikkes gerne som morgente, som det første om morgenen, fordi den har en vanddrivende effekt. Om natten ophobes affaldsstoffer i vore led og muskler. Dem vil vi gerne af med, så en nem måde er dagligt at drikke et krus løvetand/mælkebøtte te af bladene. Dette har jeg gjort i mere end 30 år, da jeg har tendens til gigt og derfor i aller højeste grad brug for at få renset kroppen dagligt. Efterhånden synes jeg at mælkebøttebladene smagte noget fadt og fandt på at komme lidt citronmelisse i teen. Den smager friskt, er beroligende og stimulerer fordøjelsen.
Add comment marts 13, 2008
Det grønne drys – syrer
Rød syre har stået med sin fine roset hele vinteren og smager himmelsk
Rundbladet syre er mere elegant i sin vækst end havesyre og har en mildere smag
Havesyre, den tidligste af syrerne og den med den skarpeste smag.
Nu vrimler det op med grønt. Pluk det og spis det. Vi har i den grad brug for vitaminer og mineraler på denne årstid. I dag vil jeg vise fotos af syre. Have syre er den første som titter frem. syrer bruges i salatskålen eller blot som drys på varme retter eller madder.
2 comments marts 6, 2008
Lægeplanten hvidløg
Hvidløg (Alium sativa)
Denne udskældte urt er en fremragende lægeplante. Når vi ”stinker” af hvidløg skyldes det at kroppen udskiller affaldsstoffer, når vi spiser hvidløg. Vi udskiller duften – lugten gennem åndedrættet og via huden. Jeg har brugt at spise et fed hvidløg daglig igennem 30 – 35 år, primært for at forebygge infektionssygdomme. Er en infektion under optræk spiser jeg 4-5 fed i løbet af dagen. Jeg oplever, at det er kroppens affaldsstoffer, der lugter ubehageligt, de affaldsstoffer, som udskilles. Ved lang tid brug af hvidløg lugter det ikke synderligt. Det friske hvidløg har en behagelig lugt.
Hvorfor er hvidløg nu så fortrinnelig?
Den er antiseptisk, dvs. den dræber bakterier. Det betyder, at den bruges til alle luftvejsinfektioner: forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse og bronchitis. Den løsner slim i lungerne, hvilket der er brug for ved bronchitis. Ved halsbetændelse må man være forsigtig, da den kan skyldes en streptokokinfektion, og det er alvorligt. Det er absolut nødvendigt at gå til lægen og finde ud af om det drejer sog om en streptokokinfektion inden egen behandling sættes ind. Så er hvidløg god til at behandle blærebetændelse. Jeg led rigtig meget af blærebetændelse, da jeg var yngre. Efter at jeg bruger hvidløg forebyggende, får jeg ikke blærebetændelse
Hvidløg har også antivirus egenskaber og bekæmper svamp i fordøjelsessystemet. Den har egenskaber, som sænker kolesterol og dermed forhøjet blodtryk. Hvidløgs ormedrivende egenskaber er kendt af dyrehandlere, som forhandler et hvidløgspulver til hunde og katte mod orm.
Hvordan spises hvidløg?
Hvidløg spises frisk på brød. Den må aldrig spises på tom mave, da den irriterer slimhinderne. Det er nemt at spise hvidløg fint snittet på en tomatmad, en postejmad eller en Tahinmad. Tahin er et smørepålæg fremstillet af sesamfrø. Det styrker kroppens kalk. Hvidløg opvarmet i mad har ikke den imunstimulerende, helbredende virkning., fordi de æteriske olier er fordampet.
Spis hvidløg!
Det står ganske klart at den generelle folkesundhed ville blive væsentligt forbedret, hvis vi alle spiste hvidløg. Tænk på at det er muligt at undgå mange forkølelser og influenzaer. Kan man stoppe infektionen før den sætter sig i bihulerne eller bronchiete er meget ubehag og mange sygedage undgået.
Husk at forebygge er lang bedre end at helbrede- det er så let!
1 comment februar 24, 2008
ORØ URTEHAVE – din have med helbredende urter
En oase af farver, dufte og lyde fra summende insekter
Midt på Orø – Isefjordens perle – for enden af en markvej findes et lille paradis. Her finder man en lægeurtehave fyldt med oplevelser. Haven er ikke særlig stor, men her vrimler med planter, nok mere end 600 hundrede forskellige lægeplanter, krydderurter, snapseurter og farveplanter. Haven former sig som en stjerne omkring tempeltræet, som man kan sætte sig under på den femkantede bænk og nyde stedet. Her får man ro i sjælen og træder for en stund ud af det pulserende liv.
Børn er især fascineret af de grønne frøer, guldsmedene fra det lille vandhul, græshopperne og de mange sommerfugle. For den planteinteresserede findes her sjældne planter, som kan bruges til urtemedicin. For den, som har lyst til at lave et husapotek og selv lære at behandle småskavanker, stiller haven to bøger om lægeplanters anvendelse til rådighed. Og planterne til husapoteket kan også købes, så det er let selv at gå i gang.
Orø Urtehave drives af en forening, som ønsker at udbrede kendskabet til anvendelsen af lægeplanter. Endvidere ønsker den at bevare lægeplanterne for eftertiden, så haven kan fungere som en plantebank, for alle de lægeplanter, der vil gro på Orø. Alle havens medarbejdere arbejder på frivillig basis, således at indtægterne udelukket går til havens drift. Se www.langdal5.dk/oroeurtehave/index.htm
I 2004 og 2005 byggede vi havehuset, der dengang bestod at to små træhuse. I 2006 blev de to træhuse forbundet med et spændende opvarmet væksthus, som skal bruges til at vise en samling af subtropiske lægeplanter, vinteropbevaring af ikke hårdføre planter og være en arbejdsplads til opformering.
I 2007 blev to værelser i havehuset færdige. De skal anvendes til udlejning for den, som har brug for et lidt længere ophold i disse unikke omgivelser. Se www.langdal5.dk/bo_i_haven/index.htm
Orø Urtehave er en besøgshave som har åbent alle ugens dage kl. 10 – 17 fra 1. maj til 1. oktober
3 comments februar 22, 2008


