Posts filed under 'lægeurter'

Verdenens 8. vidunder

pl_poyntz_pakken_5_375.jpg  pl_pointz_pakke_5_375.jpg 

pl_poyntz_skaal_5_375.jpgpl_poyitz_laurbaer_5_375.jpg pl_poyntz_pottet_5_375.jpg Det er ganske vidunderligt, at få tilsendt planter fra Poyntzfield i Skotland. Det er en biodynamisk gartner, som har drevet planteskole i mere end 30 år. Han er så dygtig. Ja, han arbejder virkelig sammen med naturens kræfter på den ypperligste måde. Man må ikke sende jord, så prøv at se på fotos:

  1. Først kommer denne lille ubeskedne pakke. Den har været 4 dage undervejs.
  2. Nu ved jeg jo, hvad der venter, så jeg er nærmest ekstatisk. Der må ikke sendes jord over grænserne. Jorden er derfor nænsomt skyllet af og hver plante er indhyllet i mos. For at holde på fugtigheden er der viklet et stykke plastik om rødderne og sat en ispind på med det botaniske navn.
  3. Jeg lægger alle planterne i vand. I år var det med mos + plastik, fordi jeg kom sent hjem en aften og måtte vente til næste aften med at potte dem op.
  4. Her er Laurbær pakket ud, prøv at se, hvor fine rødderne er. Her bliver man sandelig ikke snydt med overfladiske rødder.
  5. Nu står de lige så fint i deres potter. Jeg lader dem stå i væksthuset og planter dem først ud, når der med sikkerhed ikke er frost. Det skyldes, at vort klima på Orø er meget lunefuldt og jeg vil gerne være sikker på at disse vidundere får lov at vokse godt i beskyttede omgivelser.

Gennem de 10 år ORØ URTEHAVE har eksisteret har vi købt mange planter hos Poyntzfield, faktisk så snart økonomien tillod, fordi vi på den måde samler sjældne planter. www.poyntzfieldherbs.co.uk

Add comment marts 31, 2008

Drømmetid

vaeksthus_syd_have_13_18_72_1.jpg

Nu er det tid til at drømme! Hver dag lover sundhed, fornyede kræfter og alskens haveglæder, som hver i sær bringer nyt krudt til den trætte vinterkrop. Tænk om 5 måneder ser haven ud som på foto.

Se mere på www.langdal5.dk

Add comment marts 2, 2008

Lægeplanten hvidløg

hvidloeg_6_4_72.jpg 

Hvidløg (Alium sativa)
Denne udskældte urt er en fremragende lægeplante. Når vi ”stinker” af hvidløg skyldes det at kroppen udskiller affaldsstoffer, når vi spiser hvidløg. Vi udskiller duften – lugten gennem åndedrættet og via huden. Jeg har brugt at spise et fed hvidløg daglig igennem 30 – 35 år, primært for at forebygge infektionssygdomme. Er en infektion under optræk spiser jeg 4-5 fed i løbet af dagen. Jeg oplever, at det er kroppens affaldsstoffer, der lugter ubehageligt, de affaldsstoffer, som udskilles. Ved lang tid brug af hvidløg lugter det ikke synderligt. Det friske hvidløg har en behagelig lugt.

Hvorfor er hvidløg nu så fortrinnelig?
Den er antiseptisk, dvs. den dræber bakterier. Det betyder, at den bruges til alle luftvejsinfektioner: forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse og bronchitis. Den løsner slim i lungerne, hvilket der er brug for ved bronchitis. Ved halsbetændelse må man være forsigtig, da den kan skyldes en streptokokinfektion, og det er alvorligt. Det er absolut nødvendigt at gå til lægen og finde ud af om det drejer sog om en streptokokinfektion inden egen behandling sættes ind. Så er hvidløg god til at behandle blærebetændelse. Jeg led rigtig meget af blærebetændelse, da jeg var yngre. Efter at jeg bruger hvidløg forebyggende, får jeg ikke blærebetændelse
Hvidløg har også antivirus egenskaber og bekæmper svamp i fordøjelsessystemet. Den har egenskaber, som sænker kolesterol og dermed forhøjet blodtryk. Hvidløgs ormedrivende egenskaber er kendt af dyrehandlere, som forhandler et hvidløgspulver til hunde og katte mod orm.

Hvordan spises hvidløg?
Hvidløg spises frisk på brød. Den må aldrig spises på tom mave, da den irriterer slimhinderne. Det er nemt at spise hvidløg fint snittet på en tomatmad, en postejmad eller en Tahinmad. Tahin er et smørepålæg fremstillet af sesamfrø. Det styrker kroppens kalk. Hvidløg opvarmet i mad har ikke den imunstimulerende, helbredende virkning., fordi de æteriske olier er fordampet.

Spis hvidløg!
Det står ganske klart at den generelle folkesundhed ville blive væsentligt forbedret, hvis vi alle spiste hvidløg. Tænk på at det er muligt at undgå mange forkølelser og influenzaer. Kan man stoppe infektionen før den sætter sig i bihulerne eller bronchiete er meget ubehag og mange sygedage undgået.

Husk at forebygge er lang bedre end at helbrede- det er så let!

1 comment februar 24, 2008

Samarbejde med englene

engelgroen_3_4_72.jpg   engel_turkis_3_4_72.jpg  engel-m-noder_3_4_72.jpg  engel-bla_3_4_72.jpg 

Orø engle kreeret af Vibeke Schaarup

I ORØ URTEHAVE har der siden havens start i 1997 været et intenst samarbejde med engle og elementarvæsener. Jeg tror på engle!
Englene lærte mig at dyrke.
Tidligere har jeg dyrket en mindre have, lært at kompostere og bruge grøngødning, men i de 10 år ORØ URTEHAVE nu har eksisteret, har jeg gang på gang følt mig på bar bund, for det er en svær ting for en ikke synderlig havekyndig at anlægge og vedligeholde en besøgshave, som har så mange formål som ORØ URTEHAVE. Hvordan anlægger man en sådan have, og hvordan får man planter til at gro på dette ret barske sted? Og hvordan får man haven til at se smuk ud år efter år? Jo, det gøres ved hjælp af planterne selv og deres engle og ved samarbejde med elementarvæsenerne. Evnen til at lytte til deres budskaber har gradvist udviklet sig hos mig, og forstod jeg ikke budskaberne, kom der gerne gæster i haven, som på eget initiativ har givet råd og vejledning. Planten kan til en hver tid selv give dette, men ofte bliver jeg ”døv” og forstår ikke at lytte ind og så er det jo skønt at få hjælp hos havens gæster.
Sådan gør du
Når du står overfor en plante, åbner du op i hjertet og lytter. Alle sanser er åbne. Måske mærker du en fornemmelse i kroppen, måske hører du ord eller ser billeder. Jeg bruger alle sanserne samtidig. Ofte stiller jeg spørgsmål f.eks.: Hvad kan jeg gøre for dig? Hvad har du brug for? Hvad er godt for dig? Er dette godt for dig?
Engle, devaer og andre væsener
I litteraturen møder man ofte betegnelsen deva. Det er en østlig betegnelse. I vesten har vi gennem tiderne brugt betegnelsen engel, som dækker det samme. Jeg har i de sidste år valgt betegnelsen engle for de væsener, som hører de åndelige verdener til, og elementarvæsener for de væsener som tilhører elementerne. Jeg oplever, at elementarvæsenerne er tilknyttet jorden eller materien, hvorimod englene tilhører det åndelige univers. Hver gang vi ser på en smuk plante eller blomst bliver vi varme i hjertet. Jeg oplever, at planterne står mellem os og engleriget, dvs. vi har lettere mulighed for at kontakte englene, når vi beskæftiger os med planter. Vi kender alle begrebet ”grønne fingre” om den der har sans for at få planter til at gro. Det er mennesker, som kan få utrolig hjælp til at nå ind til den indre stemme.
En af idéerne om at skabe ORØ URTEHAVE var netop at skabe skønhed, så hjertet blev berørt. Se mere på http://langdal5.dk

Hilsen Hanne Oustrup

4 comments februar 23, 2008

ORØ URTEHAVE – din have med helbredende urter

urtehave_juli_9_6_72.jpg 

En oase af farver, dufte og lyde fra summende insekter

Midt på Orø – Isefjordens perle – for enden af en markvej findes et lille paradis. Her finder man en lægeurtehave fyldt med oplevelser. Haven er ikke særlig stor, men her vrimler med planter, nok mere end 600 hundrede forskellige lægeplanter, krydderurter, snapseurter og farveplanter. Haven former sig som en stjerne omkring tempeltræet, som man kan sætte sig under på den femkantede bænk og nyde stedet. Her får man ro i sjælen og træder for en stund ud af det pulserende liv.

Børn er især fascineret af de grønne frøer, guldsmedene fra det lille vandhul, græshopperne og de mange sommerfugle. For den planteinteresserede findes her sjældne planter, som kan bruges til urtemedicin. For den, som har lyst til at lave et husapotek og selv lære at behandle småskavanker, stiller haven to bøger om lægeplanters anvendelse til rådighed. Og planterne til husapoteket kan også købes, så det er let selv at gå i gang.

Orø Urtehave drives af en forening, som ønsker at udbrede kendskabet til anvendelsen af lægeplanter. Endvidere ønsker den at bevare lægeplanterne for eftertiden, så haven kan fungere som en plantebank, for alle de lægeplanter, der vil gro på Orø. Alle havens medarbejdere arbejder på frivillig basis, således at indtægterne udelukket går til havens drift. Se www.langdal5.dk/oroeurtehave/index.htm

I 2004 og 2005 byggede vi havehuset, der dengang bestod at to små træhuse. I 2006 blev de to træhuse forbundet med et spændende opvarmet væksthus, som skal bruges til at vise en samling af subtropiske lægeplanter, vinteropbevaring af ikke hårdføre planter og være en arbejdsplads til opformering.

I 2007 blev to værelser i havehuset færdige. De skal anvendes til udlejning for den, som har brug for et lidt længere ophold i disse unikke omgivelser. Se www.langdal5.dk/bo_i_haven/index.htm

Orø Urtehave er en besøgshave som har åbent alle ugens dage  kl. 10 – 17 fra 1. maj til 1. oktober

3 comments februar 22, 2008


Category Cloud

astrologi bo-i-haven Danmark dyr elementarvæsener engle Filosofisk fødselshoroskopet haver healing helse Klinik Orø Urtehave kost krydderurter lægeplanter lægeurter meditation miljø natur naturcremer Orø Orø Urtehave overnatning små væsener sundhed sygdomsforebyggende wellness

Nye indlæg

Blogroll

overnatning

Arkiver

Nye kommentarer

torben sønnichsen om Nyt Kursus
Hanne Oustrup om Ingefaer
Lene Støvring om Livet nydes
Hanne Oustrup om Ingefaer
Camilla Eriksen om Ingefaer

Feeds

Blog Stats